Grundstenen til, hvem vi bliver tættest med, bliver allerede lagt i vores første, spæde måneder, forklarer professor i psykoligi.
Grundstenen til, hvem vi bliver tættest med, bliver allerede lagt i vores første, spæde måneder, forklarer professor i psykoligi.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Vi er tættest på vores mor

Mor indtager en klar førsteplads over, hvilken forælder vi har det tætteste forhold til. Det forhold vil ændre sig, spår eksperter

Af Maren Urban Swart
mas@sondagsavisen.dk




Fakt

52% af danskerne har det tætteste forhold til deres mor. 
19% af danskerne har det tætteste forhold til deres far.
Kilde: YouGov, 1.008 svar

Spørger man danskerne, hvilken forælder de har det tætteste forhold til, svarer mere end halvdelen mor og kun knap hver femte far.

At fordelingen ser sådan ud, kan blandt andet skyldes, at grundstenen til, hvem vi får det tættest med, allerede bliver lagt i vores første spæde måneder, forklarer professor i psykologi Bo Møhl.

“Fra vi er helt små, får vi indkodet, hvordan man er sammen med andre mennesker. For de fleste er mor den primære omsorgsgiver. Det er hende, vi lærer at henvende os til, og hende, som lærer at aflæse vores behov,” fortæller han.

Bo Møhl forklarer, at studier viser, at i familier, hvor faren har indtaget positionen som primær omsorgsperson i barnets første leveår, fordi moren eksempelvis har været indlagt, har faren fået et tilsvarende tæt livslangt forhold til sit barn.


Flere kys og kram

Ud over at det tætte forhold til moren kan skyldes, at vi rent plejemæssigt er afhængige af hende, er hun også den forælder, der fra naturens side er disponeret til rent fysisk at ville være tæt på os.

“Når vi rører ved hinanden, udløser det tilknytningshormonet oxytocin, der spreder en følelse af velvære. Ved berøring aktiveres der mere hos kvinder end hos mænd, og derfor kan moren blive mere stimuleret af at give barnet kys og kram end faren,” forklarer Bo Møhl.

Når psykolog Heidi Agerkvist, der har speciale i parforhold og forældreskab, spørger sine klienter i parterapi, hvilken forælder de er gået til med problemer og sårbarheder, svarer flertallet deres mor.

“Mor er både den, der har brugt flest timer med børnene, og den, der har udviklet et relationelt og emotionelt sprog med sine børn. At drengene ikke tager det med ind i voksenlivet, når de selv bliver forældre, kan skyldes, at der i mindre grad er kulturel tradition for at tale med drenge om følelser,” forklarer hun.


På bar bund

Heidi Agerkvist oplever, at mange flere mænd gerne vil på banen i dag end for nogle generationer siden.

“Mænd leger i dag med deres børn og er meget bedre til at koncentrere sig om at være totalt til stede i legen end kvinder, der sidder og stresser over, hvornår der skal laves aftensmad. Men mænd er også udfordret af, at forventninger til, hvad en god far er, har ændret sig. De kan ikke bare gøre som deres egen far, men skal opfinde meget af det selv,” forklarer hun.


Skuden vender

Bo Møhl tror, at fordelingen af, hvem vi har det tætteste forhold til, vil ændre sig, i takt med at flere mænd tager barsel.

“Fædrene kan ikke erstatte mødrene i de første måneder, men hvis de ikke venter for længe med at træde ind på banen og udfolde deres omsorg, vil de få det tilbage i en tættere tilknytning til deres barn,” påpeger han.

Heidi Agerkvist tror, at der vil ske forandring på dette felt over nogle generationer.

“Det er en supertanker, der skal vendes. Fædrene kan let føle sig usikre, når de ikke har en skabelon med sig fra deres egen barndom. For hver generation af drenge og mænd, der får flere erfaringer med at blive mødt i det følelsesmæssige og relationelle, vil vi se flere, der ved, hvordan de skal stå i det, og færre, der trækker sig, når det føles svært,” forklarer hun.


Publiceret: 13. Maj 2017 09:00
Leveret af Lokalavisen
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Odder/Søndagsavisen

ANNONCER
Se flere