Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Nytårsforsættet er ved at uddø

Sveddryppende danskere, der løber maratonløb og vender smøgerne ryggen, har udvandet behovet for en af de store januartraditioner: nytårsforsættet

Af Troels Hein Bünger og Simon Reenberg
thb@sondagsavisen.dk

Når rådhusklokkerne inden længe ringer 2017 ind, er det kun et fåtal af danskerne, der går ind i året med et nytårsforsæt under armen.

Normalt er januar ellers synonym med storstilede slankekure, overfyldte fitnesscentre og sagesløse cigaretpakker, der bliver skyllet ud i toilettet, i håbet om at man endelig vil blive røgfri. I 2003 viste en undersøgelse fra GfK Danmark, at knap halvdelen af danskerne havde et nytårsforsæt, men i år er det blot 20 procent af danskerne, der har et af slagsen, viser en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Søndagsavisen.


Hvad er der sket?

Ifølge Karen Sjørup, lektor og kønsforsker på Roskilde Universitet, skyldes det, at behovet for et nytårsforsæt simpelthen er blevet mindre, da stadig færre danskere tumler med en livsstil, som kalder på en kold tyrker.

"Nu er der ikke så mange, der ryger længere, og de fleste, der træner, gør det jo hele året rundt. Så for mange er det blevet irrelevant at have et nytårsforsæt," siger hun.

Som en del af forklaringen ser Karen Sjørup den øgede kropsfiksering hos danskerne, som ikke mindst er kommet i takt med udbredelsen af sociale medier som Instagram og Facebook, hvor brugerne ofte uploader billeder af sig selv.

"Mentaliteten er ikke til at have nytårsforsætter længere. Det kan godt skyldes, at alle skal være på hele tiden, og at der er et enormt fokus på kroppen og det at have det rigtige tonede look. Tidligere var det noget, man holdt op med at interesse sig for, når man var blevet godt gift," siger hun og fortsætter:

"Men nu ser jeg næsten ingen, der bare lader stå til, når de får børn. Tværtimod er det at have tid til sig selv og tid til træning noget, der betyder meget for dem, der skaber familier i dag. Og det er ikke noget, man venter til nytår med."

Ifølge Statistisk Årbog 2016 fra Danmarks Statistik var halvdelen af den danske befolkning over 15 år rygere i 1980. I år 2000 var det cirka en tredjedel, mens det i dag blot er en sjettedel.

Af samme publikation fremgår det, at danskerne generelt spiser mindre fed mad, ligesom danskere, der drikker mere end Sundhedsstyrelsen anbefaler, er blevet halveret fra 17 procent i 2003 til 8,5 procent i 2013.

På motionsfronten står det også godt til. 61 procent af de voksne danskere er idrætsaktive, viser en stor kortlægning af danskernes motions- og sportsvaner, som Idrættens Analyseinstitut har foretaget. Og selvom der er tale om en lille tilbagegang i forhold til den forrige kortlægning i 2011, er tallet markant højere end i 90'erne og i 00'erne.

I dag er de mest populære aktiviteter styrketræning, løb og vandreture.

Men for den 39-årige rådgivende ingeniør Mariann Sillemann er det aerobic, der tæller.

To gange om ugen sværger hun til fitnesscentrets holdsal og svedfremprovokerende øvelser med håndvægte og stepbænk akkompagneret af underviserens tilråb og lidt Donna Summer i højttalerne.

Hun ser intet behov for at have et nytårsforsæt for det nye år.

"Nej, det skal jeg ikke have. Jeg ryger ikke, og jeg træner allerede," siger hun.

Ifølge Mariann Sillemann er det dog ikke kun et spørgsmål om sundhed. Det handler også om at fremstå som en, der har tjek på tilværelsen.

"Det er vigtigt for mig at signalere sundhed, så andre tror på mig. For eksempel i forhold til mit arbejde. Hvis jeg bare lod stå til, tror jeg, at folk ville tænke, at det ikke gik så godt for mig. Ved at være sund signalerer jeg over for min arbejdsgiver, at jeg er værd at satse på," siger hun.


Balance i slankekuren

Men det sunde signal skal ikke længere findes gennem hurtige slankekure og mirakelmad. Slanke- og sundhedsindustrien har ellers været eminent til at diske op med den ene kur efter den anden, som enhver synder kunne springe på, når det nye år skulle startes. For nogle år siden var det Atkins-kuren, hvor man kun skal spise fedt og protein, der hittede. Siden kom 5:2-kuren med to slankedage om ugen, stenalderkost og LCHF-kuren med få kulhydrater og masser af fedt.

Men de ekstreme kure er ikke længere på mode, vurderer Morten Elsøe, der er cand. scient. i molekylær ernæring og fødevareteknologi.

"Det er blevet på mode i min branche at vende quick fixes og slankekure ryggen. Nu handler det mere om balance, hvor der også skal være plads til søde sager og at nyde livet i den forstand. Det er ikke nær så sort-hvidt. Og jo mindre sort-hvidt det bliver, desto mindre bliver behovet for nytårsforsætter," siger han.

Morten Elsøe har dog også et godt råd til de danskere, der gerne vil tabe sig eller blive mere aktive, og som vil tage skridtet, når kalenderen viser 1. januar 2017: Sæt et realistisk mål – ikke et masochistisk. Det er nemlig den klare vej til kun at holde ens nytårsforsæt en måned eller to.

"Folk siger, at de vil tabe sig eller træne noget mere eller stoppe med at ryge uden at have en konkret plan. Hvis det bare er et flygtigt mål, sker der det, der sker med de fleste forsætter – så holder man dem ikke. Det, der sker, er, at folk sætter så høje mål og træner så meget, at de får brug for at vende det ryggen igen," forklarer han.


Publiceret: 31. December 2016 11:30
Leveret af Lokalavisen
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Odder/Søndagsavisen

Annonce
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt